BRICK MASTERS – Byg for en bæredygtig fremtid 
Kom og vær med i en sjov og spændende byggekonkurrence under Aalborg Bæredygtighedsfestival den 20. september 2025 – hvor det hele handler om bæredygtighed og kreativitet. 

Vi inviterer jer til at bygge som ægte LEGO® byggere – og ja, Victor Lander styrer showet, præcis som på tv! 

Hvornår: 
Konkurrencerne afholdes d. 20. september kl. 11.00, 12.00 og 13.00. Konkurrencerne varer 45 min i alt. Du tilmelder dit hold til det ønskede tidspunkt (du skal kun tilmelde en person pr. hold). 

Hvem kan deltage? 
Alle! Man kan være op til 4 personer på et hold, men 1 eller 2 er også rigtig fint – tag din ven, søster, far, nabo eller hele familien med. Ingen erfaring er nødvendig – kun lysten til at bygge og have det sjovt. 
 
Tema: Bæredygtighed 
Alle byggerier skal tage udgangspunkt i ét af tre underemner: 
🌱 Fremtidens klimahus 
💨 En innovativ energiløsning 
🚲 Det ultimative bæredygtige transportmiddel 
 
Det praktiske: 
Præmier: 
Et dommerpanel udvælger vinderne – og der er medaljer til deltagerne.  
De bedste modeller udstilles resten af dagen på festivalområdet – og vinderne får en ekstrapræmie! 

Vi glæder os til at se, hvad du og dit hold kan skabe! 

Tilmeld dig nu – og byg med os for en bedre fremtid! 

Program for Bæredygtighedsfestivalen
Der vil være oplevelser for både børn og voksne hele dagen. Se programmet for Bæredygtighedsfestivalen her: www.aalborg.dk/bf 
 
Eventet er støttet af Spar Nord Fonden.